Nordiske flagNorden logo

Sommarkurser i Norden - NORDKURS

Kursus på Island 2010

Kursus i islandsk sprog og litteratur for nordiske studerende, Reykjavík 2010

Web

www.nordkurs.org/island/reykjavik/

Kursusdeltagere:

32 studenter (8 danske, 7 finske, 8 norske, 7 svenske, 2 færøske).

Arrangør:

Árni Magnússon instituttet for islandske studier, Sigurður Nordal kontor, Þingholtsstræti 29, ÍS-101 Reykjavík.

Kursusleder:

Úlfar Bragason, forskningsprofessor, Árni Magnússon instituttet for islandske studier, Sigurður Nordal kontor, Þingholtsstræti 29, ÍS-101 Reykjavík, tlf. +354-562 6050, fax. +354-562-6263, e post: ulfarb@hi.is.

Kursussted:

Háskóli Íslands, Reykjavík.

Kursustid:

7. juni - 2. juli 2010

Kurset starter med introduktionsmøde mandag den 7. juni, kl. 20.00 og slutter med prøve torsdag den 1. juli. Afrejse den 3. juli.

Kursusbeskrivelse:

Kurset omfatter 66 timers undervisning fordelt mellem sprog, 42 timer, og litteratur, 24 timer.

Der foretages også ekskursioner til historiske og naturseværdige steder samt museumsbesøg.

Undervisningsindhold:

Den sproglige del består af grammatik, tekstlæsning og praktiske øvelser. I undervisningen i litteratur bliver hovedvægten lagt på moderne litteratur og der læses et udvalg af prosa og digte i oversættelser. I kurset indgår forelæsninger om islandsk natur, kultur og samfundsliv.

Undervisningen, samt deltagelse i øvrige arrangementer, er obligatorisk. Det gælder også den afsluttende prøve i både sprog og litteratur.

Undervisning og ekskursioner er gratis, men de studerende må selv betale for kost og logi. Der vil blive sørget for privat indkvartering i Reykjavík til pris af ca. 40.000 IKR.

Undervisningssted:

Al undervisning, alle foredrag samt afholdelse af eksamen vil foregå på Háskóli Íslands Sæmundargötu 6, 101 Reykjavík.

Bibliotek og computer-adgang til materiale:

På Háskóli Íslands er adgang til computere og dermed til information på internettet. Det vil også være muligt at benytte sig af det nærliggende Landsbókasafn som er Universitets bibliotek.

Eksamen (tentamen):

Kurset afsluttes med en fire timers skriftlig prøve torsdag 1. juli.

ECTS-points.

Kurset giver 10 ECTS.